Please, Don't Touch Anything:

Analyse af Appwesome

Jeg ville ikke sætte Please, Don't Touch Anything på som baggrundsspil, mens jeg laver noget andet. Det fungerer bedst, når man giver sig hen til dets lille, mærkværdige situation: et kontrolpanel, en advarsel og masser af fristelse. Som hjernegymnastik er det mere en invitation til at undersøge og tænke sig om end en traditionel række opgaver med tydelige instruktioner. Jeg synes, det gør spillet velegnet til korte, fælles sessioner, hvor man kan skiftes til at foreslå, hvad man skal prøve, men mindre oplagt, hvis alle bare vil have hurtig action.

Et spil, man kan dele uden at dele sin konto

I en husholdning kan spillet fungere som en lille fælles udfordring på en telefon eller tablet, der allerede ligger fremme. Én person kan styre, mens de andre holder øje med panelet og kommer med forslag. Det ændrer oplevelsen fra en stille enmandsopgave til en slags uformel detektivleg, hvor gruppen diskuterer mulige sammenhænge, før nogen handler. Jeg ville dog aftale på forhånd, hvem der må trykke, så den mest utålmodige ikke kommer til at overtage hele forsøget.

Det er også værd at skelne mellem fælles spil og fælles fremskridt. Hvis flere bruger samme enhed, bør man ikke automatisk regne med, at hver persons opdagelser holdes adskilt; det er en god idé at lade én spiller være ansvarlig for sessionen eller tale sammen om, hvor langt I er kommet. Den lille aftale kan spare jer for den velkendte diskussion om, hvem der ændrede noget, og om en gåde nu skal løses igen. Spillet indbyder til at eksperimentere, men husholdningens spilleregler kan stadig gøre oplevelsen mere behagelig.

Når en pause bliver til fælles problemløsning

Et realistisk tidspunkt at finde det frem er efter aftensmaden, når familien eller bofællerne har et kvarter, men ikke lyst til at starte en film eller et større spil. I kan tage en kort runde, lade én person undersøge panelet og stoppe, når opmærksomheden glider. Den type brug passer bedre til spillets langsomme nysgerrighed end at presse på for at nå en bestemt afslutning. Hvis nogen bliver frustreret over ikke straks at vide, hvad de skal gøre, hjælper det at gøre forslagene til små forsøg i stedet for at behandle hver handling som en test, man kan dumpe.

En nyttig vane er at sige højt, hvad I allerede har prøvet, før I prøver noget nyt. Det lyder banalt, men når flere deler en session, kan hukommelsen om tidligere valg blive rodet, og så gentager man let de samme idéer. En person kan holde styr på observationerne, mens en anden undersøger. Det er ikke en særlig funktion i spillet, men en enkel måde at få mere ud af dets undersøgende format på. Omvendt er denne samtale ikke for alle: Hvis du vil spille alene og følge din egen rytme, kan gruppens forslag føles som støj frem for hjælp.

Hvem passer det til – og hvem bør vælge noget andet?

Jeg vil især anbefale det til spillere, der nyder at opdage regler ved at prøve sig frem, og til voksne eller ældre teenagere, der gerne vil have en særpræget hjernetræner uden en lang introduktion. Det kan også være et fint valg for to personer, der kan lide at ræsonnere sammen, selv om kun én ad gangen har kontrollen. Til gengæld bør du vælge et mere direkte puslespil, hvis du foretrækker tydelige mål, løbende belønninger eller trinvis vejledning. Her kan usikkerheden være selve fornøjelsen, men den kan også føles som en mur, hvis du helst vil vide, hvad spillet forventer af dig.

Sammenlignet med typiske logikspil, hvor man løser en afgrænset gåde og går videre til den næste, lægger dette mere vægt på at eksperimentere med ét centralt kontrolpanel og læse konsekvenserne. Det giver en mere samlet og særpræget stemning, men også mindre variation i den grundlæggende handling. Det er derfor ikke mit valg, hvis jeg vil have mange forskellige puslespiltyper eller en lang fortælling, der forklarer hvert trin. Jeg ville snarere vælge det, når jeg har lyst til at undersøge noget underligt og selv forbinde sporene.

Pris, aldersmærkning og forventninger

Det er et betalingsspil til 38,00 kr., så jeg ville købe det med forventningen om en koncentreret, sær oplevelse snarere end et stort spil, der skal fylde mange aftener. Det har en gennemsnitlig bedømmelse på 4,4 ud fra omkring 300 bedømmelser, og mere end 10.000 installationer. Tallene tyder på, at det har fundet sit publikum, men de fortæller ikke, om netop dets åbne gåder passer til din tålmodighed. ForwardXP står som udvikler, og version 3.1.5 er den aktuelle udgave. Jeg ville især overveje, om du kan lide at prøve ting uden at få bekræftet med det samme, om du er på rette spor.

PEGI 18-mærkningen gør alder til en vigtig del af beslutningen i hjemmet. Jeg ville ikke lade den fristende knap og det enkle udtryk få mig til at behandle spillet som automatisk egnet til børn; tjek aldersmærkningen og vurder selv, hvad der passer til den person, der skal spille. Hvis flere bruger samme enhed, er det også klogt at aftale, hvem der må åbne spillet og fortsætte sessionen. Det handler ikke om at antage, at der findes særlige familieindstillinger, men om at have klare forventninger, så både køb og spilletid er afstemt.

Et andet praktisk spørgsmål er, om spillet egner sig til en hurtig pause. Ja, hvis du accepterer, at en kort session måske blot giver dig en observation eller et nyt spørgsmål frem for en fuld løsning. Nej, hvis du bliver irriteret, når du må lægge en gåde fra dig midt i tankegangen. Jeg synes, det er bedst at stoppe efter en tydelig opdagelse og fortælle de andre, hvad man fandt, frem for at lade en fælles session ende i tilfældige tryk. På den måde kan man vende tilbage med en plan i stedet for at starte forfra mentalt.

Det er også et spil, hvor man bør overveje sin egen tolerance for at sidde fast. Hvis du har brug for, at hvert forsøg giver synlig fremgang, kan gentagne eksperimenter virke uklare. Hvis du derimod nyder at danne hypoteser, afprøve dem og acceptere, at nogle valg ikke straks giver mening, er den langsommere rytme en styrke. Jeg ville ikke købe det til en person, der kun vil have et hurtigt tidsfordriv med åbenlyse svar; jeg ville vælge et mere guidet puslespil i den situation.

Det kan være fristende at slå løsningen op, når man går i stå, men jeg ville først prøve at beskrive problemet med egne ord og gennemgå, hvad der allerede er sket. Det hjælper både alene og sammen med andre, fordi man ofte opdager, at man har overset en detalje i stedet for at mangle en helt ny idé. Hvis I alligevel vælger at søge hjælp, så gør det efter at have besluttet, om I vil have et lille vink eller hele svaret. Når mysteriet er spillets vigtigste drivkraft, kan for meget forklaring tage noget af fornøjelsen fra resten.

Spillet er udgivet den 3. okt. 2019 og hører til hjernegymnastik, men den mærkat fortæller kun en del af oplevelsen. For mig er det lige så meget et studie i nysgerrighed og tilbageholdenhed: man bliver bedt om ikke at gøre noget og får samtidig en grund til at undersøge, hvad der sker, hvis man gør det. Den spænding fungerer bedst, når man går ind uden at forvente en almindelig quiz eller en række pædagogiske øvelser. Hvis du vil træne bestemte færdigheder gennem klare opgaver, er en mere struktureret hjernetræner et bedre match.

Har du nogensinde haft det forbudte ønske om at trykke på en knap, som du absolut ikke burde røre ved? Hvis ja, så er Please, Don't Touch Anything lige noget for dig. Lad os tage et dybere kig på denne unikke og tankevækkende app, som er tilgængelig for både Android og iOS.

En simpel start med komplekse konsekvenser

I Please, Don't Touch Anything starter du i et lille rum med et kontrolpanel foran dig. Din kollega beder dig om ikke at røre ved noget, mens han tager en kort pause. Men selvfølgelig, efterlader han dig med en stor, fristende knap. Det er her, spillets genialitet kommer frem. Du bliver kastet ind i en verden, hvor hver beslutning kan føre til en række forskellige og uventede slutninger.

Gameplay og udfordringer

Spillet handler om at udforske og opdage. Med en minimalistisk tilgang, hvor grafik og lyd er holdt enkel, fokuserer spillet på at engagere spillerens nysgerrighed og opfindsomhed. Hver gang du trykker på knappen eller interagerer med kontrolpanelet, åbner du op for en ny mulighed. Dette kan føre til en af de mange afslutninger, som spillet tilbyder. Det er en kombination af en puslespil-oplevelse og en hjernevrider, der virkelig tester dine grænser for kreativitet.

Visuel stil og atmosfære

Grafikken i spillet er pixelbaseret, hvilket giver det en retrofølelse, der er både charmerende og nostalgisk. Lyden er subtil, men effektiv, og bidrager til den intense atmosfære, der opbygges, når man forsøger at løse de forskellige gåder. Små detaljer, såsom lyden af en knap, der trykkes på, eller en alarm, der går i gang, kan ændre hele stemningen i rummet.

Udfordringen ved at lade være

Det interessante ved Please, Don't Touch Anything er, at det spiller på menneskets naturlige nysgerrighed. Det tvinger dig til at tænke over konsekvenserne af dine handlinger på en meget direkte måde. Hver gang du starter spillet, er der en ny mulighed for at opdage noget, du ikke har set før. Det er en blanding af frustration og fascination, som driver dig til at prøve igen og igen.

Min personlige oplevelse

Jeg må indrømme, at jeg blev ret opslugt af spillet. Det var fascinerende at se, hvordan en simpel handling kunne føre til så mange forskellige resultater. Jeg fandt mig selv bruge timer på at prøve at løse alle gåderne og finde alle slutningerne. Der var øjeblikke af ren frustration, når jeg sad fast, men tilfredsstillelsen ved at finde en ny løsning gjorde det hele værd.

Samlet set er Please, Don't Touch Anything en unik og inspirerende oplevelse, der udfordrer din måde at tænke på. Det er et spil, der kan tage dig med på en uforudsigelig rejse, og som vil appellere til dem, der elsker puslespil og gåder. Så hvis du er klar på en mental udfordring, så tøv ikke med at give det en chance. Men husk: vær forsigtig med, hvad du trykker på!